May 16, 2019

Kurser i solvens, risikostyring, R og Python

Vi tilbyder kurser til finansielle virksomheder inden for solvens og risikostyring, og inden for de tilhørende it-værktøjer. Kurserne afholdes typisk hos virksomheden som led i dens kompetenceudvikling, og tilpasses den enkelte virksomheds behov.

Nedenfor er der en liste over kurser der allerede er forberedt. Kontakt os hvis du har andre ønsker, og så designer vi noget specielt til dine behov.

Lav din egen ESG

Kurset henvender sig til forsikringsselskaber og pensionskasser som skal arbejde med økonomiske scenarie-generatorer (ESG’er) i forbindelse med deres solvens og aktiv/passiv-styring. Deltagerne lærer om ESG ved at udvikle deres egen simple ESG.

Introduktion til R i finansielle virksomheder

Kursus for virksomheder som arbejder med R, eller ønsker at gøre det, og som har brug for at få medarbejdere sat hurtigt i gang. Kurset består af en dags generel introduktion til R, og en dag med udgangspunkt i den anvendelse som virksomheden har af R.

Introduktion til Python i finansielle virksomheder

Kursus for virksomheder som arbejder med Python, eller ønsker at gøre det, og som har brug for at få medarbejdere sat hurtigt i gang. Kurset består af en dags generel introduktion til Python, og en dag med udgangspunkt i den anvendelse som virksomheden har af Python.

Performanceoptimering i R

Kursus for virksomheder hvis medarbejdere arbejder med R og tidskrævende beregninger. Opgraderer deltagerene inden for bedste praksis i R-programmering og værktøjerne til at gå endnu længere.

Andre ønsker?

Hvis du har andre behov for seminarer eller uddannelse inden for risikostyring, solvens, kvantitative metoder i finans eller udvikling af analyseværktøjer, så kontakt os på mail@loadeddiceanalytics.dk, og så finder vi ud af det.